Caféansvarlig til ungeværk i Fritidscenter Amager Nordøst

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Kan du arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv del af et stærkt arbejdsfællesskab?
Vi søger en caféansvarlig til vores ungeværk – en person, der er innovativ indenfor madlavning og brænder for unges fritidsliv.

Dine ansvarsområder bliver at

  • have det daglige ansvar for caféen i ungeværket
  • skabe et trygt og inspirerende miljø, hvor alle unge føler sig velkomne og kan udvikle både personlige og sociale kompetencer
  • bidrage til rammer, der understøtter både individuel udfoldelse og fællesskab i tæt samarbejde med kolleger
  • medvirke til udviklingen af nye ungeværk-tilbud i eftermiddagstimerne

Vi søger dig, der

  • kan tilberede enkel, lækker og indbydende mad – inspireret af fx Joe & The Juice og 7-Eleven
  • kan skabe et levende og inkluderende cafémiljø
  • har blik for mulighederne i de fysiske rammer
  • har en kreativ og engageret tilgang til arbejdet med unge
  • kan arbejde struktureret og samtidig være fleksibel i forhold til unges behov
  • har erfaring med – eller interesse for – fritidspædagogisk arbejde med unge
  • er en teamplayer, der både kan tage ansvar og støtte op om kolleger

Vi tilbyder

  • en spændende stilling, hvor du kan kombinere din interesse for mad med arbejdet med unge
  • et engageret arbejdsfællesskab med fokus på meningsfulde aktiviteter
  • en arbejdsplads med plads til idéer, initiativer og udvikling af egen praksis
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling gennem oplæg, kurser og samarbejde med fritidscenterets og klyngens øvrige tilbud (vi holder ugentlige afdelingsmøder)
  • mentorordning, når du starter 

Om os
Fritidscenter Amager Nordøst er en spændende organisation, der inkluderer klubberne Hannovergade, Polensgade, Norgesgade og Ungeværk Norgesgade. Vi arbejder tæt sammen på tværs af centret og med kultur- og foreningslivet på Amager.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er i Ungeværk Norgesgade (14-17 år) og er på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2026. Arbejdstiden ligger primært i dag- og eftermiddagstimerne. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
For uddybende spørgsmål kontakt pædagogisk leder Camilla Tang på 21 84 00 11.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelle udtalelser.
Vi ser frem til at høre fra dig. 

Søg via linket senest torsdag den 28. maj 2026
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 3. juni.